Min behandling indledes med en fodundersøgelse, som består i en udredning af evt. fejlstillinger og måling af nogle grader for at vurdere, om der er normal udvikling, eller om der skal hjælpes/skubbes på rette vej.
På god fod
Børn fødes med en fedtpude til at understøtte svangbuen.
Fodens og underbenets muskler udvikles gennem de første barneår til at kunne opretholde svangen. Det er derfor helt normalt, at små børn ser platfodede ud, går med fødderne drejet let udad (øgede fodvinkler) og ofte også med god afstand (bredsporet gang) mellem fødderne – det hjælper dem med at holde balancen.
Når barnet bliver 6 til 8 år bør musklerne være udviklede, fedtpuden forsvundet, og barnefoden skal have en flot svang. Gangen skal nu være normaliseret så vinklen med fødderne i stående stilling svarer til at klokken er 10 min i 2. Nogle børn kan have problemer med manglende udvikling af de muskler, der skal danne og opretholde svangbuen.
Læs mere
Ofte ses også forskellige former for krumme tæer og/eller tæer, der drejer mod en anden tå. Tådeformiteterne kan både skyldes for kort fodtøj og det forkerte muskelarbejde. Børn tilpasser sig og beklager sig måske ikke over gener i forbindelse med børneplatfødder, men de kan have manglende lyst til at deltage i leg, løb og sport eller klage over træthed i fødder og ben, og der kan observeres flade fødder efter 8 års alderen.
Det er vigtigt, at der ikke er svangstøtte i børns fodtøj, da en sådan passiv understøttelse af svangen reducerer musklernes arbejde og udvikling. Er barnet stadig platfodet som 6 årig bør en grundigere undersøgelse af årsag og indlægsbehandling overvejes/iværksættes.
På god fod
Børnefødder er bløde og kan nemt klemmes til en forkert form.
Føler du dig usikker på om dit barns fodtøj passer barnets fod, så tegn en fodskabelon.
Barnet skal stå på et stykke papir med vægten på begge fødder. Tegn rundt om en fod med en næsten lodret blyant. Klip foden ud af papiret. Når papirets hælrunding følger skoens hæl, ligger glat nede i skoen og der er 15mm luft helt ude i skonæsen – foran papiret, så er skoen bred og lang nok til foden. De 15mm er det ekstra luft, der skal være, for at der er plads til at foden kan bevæge sig/glide lidt frem inde i skoen under gang, og for hensynet til at foden vokser og bliver længere. 5mm til glidetillæg, 3mm til næserunding og 7mm voksetillæg.
På god fod
Sundt børnefodtøj har form som den sunde fod.
Bredest ved tæerne. Tæerne skal kunne ligge frit ved siden af hinanden. Det kaldes vifteform. Der er et tydeligt mellemrum mellem storetåen og den næste tå.
Høj tåkappe. Tæerne skal kunne bevæge sig opad og kunne krumme sig under gang – uden at gnide mod overlæderet, så tåneglene ikke trykkes.
Tålige. Kun i sko med en lige kant langs storetåen, får storetåen den plads, der er nødvendig og afgørende for at hele fodens og underbenets muskulatur er i stand til at fungere.
Fast bagkappe. En solid bagkappe er med til at holde foden på ret kurs under gang. Det er især meget vigtigt ved fødder, der ved gang på bare fødder ikke har en tydelig svangbue.
Lille åbning. Foden skal kunne blive på plads inde i skoen. Lang snørelukning eller ankelrem er at foretrække. Når foden holdes på plads, overbruger foden ikke muskler til at få skoen til at følge med.
På god fod med aktive fødder
Ring og bestil en tid så finder vi en løsning på dine fodproblemer
Bestil tid