Indlægssåler til genskabelse af normal fodfunktion.

For at opnå normal fodfunktion skal indlægssåler fremstilles specielt og individuelt til hver enkelt menneskes fødder og fodtøj.

Indlægsfremstilling er min store passion og forudgås af en grundig fod- og benundersøgelse, hvor jeg ser på kroppen som en helhed. Jeg vurderer dine fødder i forhold til fodens naturlige funktion både under almindelig gang og ved større belastning og tager hensyn til dit behov for aktivitet. Jeg vurderer om dit fundament er ustabilt, og om dine gener stammer fra fødderne.                                                                                                                                                                                                                            Jeg fremstiller dynamiske indlægssåler til korrektion og styring af føddernes naturlige bevægelse. Styringen og dynamikken tillader musklerne at arbejde hensigtsmæssigt og har dermed en trænende effekt. Mine indlægssåler sikrer, at bevægelser i leddenes yderstillinger undgås, hvorved risikoen for overbelastningsskader minimeres.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           Oftest får du indlægssålerne med hjem med det samme. Der aftales altid en tid til kontrol af sålernes effekt. Ved behov tilrettes sålerne, indtil de fungerer og afhjælper dine gener. De individuelt fremstillede indlægssåler skal benyttes i alt fodtøj for at opnå optimal effekt og det bedste resultat opnås naturligvis, når fodtøjet passer perfekt til fødderne.

Fødderne er kroppens fundament. Hvis fødderne ikke fungerer normalt, er der ikke kun risiko for at få ondt i fødderne, det kan også gå ud over knæ, hofte, lænd og ryg.  Fejlstillinger af fodens knogler, overbevægelighed, overvægt, benlængdeforskel og svage muskler er hver for sig grunde, der svækker kroppens fundament. Når et ustabilt fundament udsættes for ekstra belastning ved f.eks. sport, løb, dans og leg forværres gener i fødderne og i andre dele af kroppen.

Leave a Reply