Fødderne er kroppens fundament.
Fødderne skal bære dig fra sted til sted hele livet.
Jeg behandler mange forskellige gener i fødderne og også relaterede gener højere oppe i bevægeapparatet.
Fejlstillinger i fødderne kan give smerter – ikke bare i fødderne, men også i andre dele af bevægeapparatet: ankler, knæ, hofter, lænd, ryg og nakke.
Gener i og fra fødderne kan ofte behandles med indlægssåler, der fremstilles individuelt og specielt til den enkelte. Se forskel på hælens stilling uden og med korrigerende indlægssåler i sko.
Genskab normal fodfunktion.
Foden korrigeres til dens optimale stilling.
Indlægssålerne fremstilles efter biomekaniske principper, dvs de tilgodeser kroppens naturlige bevægemønster. Ledbevægelse og sene-/muskeltræk optimeres, så ”overarbejde” for nogle af kropens dele undgås.
De såler jeg fremstiller er tynde og kan være i det meste fodtøj. De er dynamiske og tillader foden at kunne støddæmpe ved hælisæt. Sålerne beholder den form, de formes til efter foden, så foden styres gennem gangen med bevægelser indenfor normalområdet, så bevægelser i yderstillinger undgås. Derved er forfoden stabil i afsættet.
Sålerne kan tilrettes, hvis der sker forandringer i fødderne.
Bøjlebehandling af nedgroet tånegl.
Nedgroet tånegl er en smertefuld lidelse.
Neglen gror ned og ind i kødet i neglefalsen. Ofte forårsaget af forkert klipning og/eller forkert fodtøj. Det behandles nemt og smertefrit med en neglebøjle. Bøjlen skal korrigeres med jævne mellemrum, indtil neglen opnår en naturlig flad form.
En komplikation kan være betændelse. Neglen skærer/presser hul i huden og der opstår en infektion. Jeg anbefaler, at komme hurtigst muligt under behandling, for at begrænse betændelsens omfang. Får vi en mindre rift andre steder på kroppen, vil den oftest hele i løbet af få dage. Dette er ikke tilfældet ved en nedgroet negl, fordi neglen sidder nede i såret og holder det åbent.